Introduktion til offentlig forsørgelse og dens omkostninger
Offentlig forsørgelse er en vigtig del af det danske velfærdssystem, men de seneste tal viser, at udgifterne til personer med ikke-vestlig baggrund er betydelige. I 2023 løb denne støtte op i næsten 18 milliarder kroner, hvilket har skabt politisk debat om systemets bæredygtighed og retfærdighed.
Disse tal er blevet offentliggjort af Beskæftigelsesministeriet og har givet anledning til både bekymring og krav om stramninger fra flere sider. Denne artikel gennemgår, hvad tallene betyder, hvilke faktorer der spiller ind, og hvordan politiske aktører ønsker at ændre situationen.
Hvad viser tallene om ikke-vestlige på offentlig forsørgelse?
Siden 2015 har antallet af ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse været nogenlunde stabilt, men de samlede udgifter er fortsat høje. De største udgifter findes i Danmarks største byer, hvor København alene brugte næsten 3 milliarder kroner på denne gruppe i 2024. Aarhus og Odense følger efter med henholdsvis cirka 2 og 1,1 milliarder kroner.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad-Bek kalder tallene for bekymrende og fremhæver, at der er en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere blandt langvarige kontanthjælpsmodtagere og modtagere af førtidspension.
Førtidspension og tildelingskriterier
Førtidspension kan tildeles personer, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, så de ikke kan forsørge sig selv gennem arbejde. Det gælder normalt for personer fra 40 år og op til folkepensionsalderen, men i særlige tilfælde kan også yngre få tilkendt pension.
Det er kommunerne, der træffer afgørelse om førtidspension, og Beskæftigelsesministeriet forventer, at antallet af helårspersoner på førtidspension vil nå 245.200 i 2025.
Debat om uretmæssig tildeling
En væsentlig del af debatten handler om påstande om, at nogle ikke-vestlige modtagere får førtidspension under andre vilkår end danskere. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti kalder situationen grotesk og mener, at mange udlændinge ikke ønsker at arbejde og i stedet får ydelser uden tilstrækkelige krav.
Eksempler fra tidligere sagsbehandlere og integrationseksperter peger på, at der i visse parallelsamfund eksisterer viden om, hvordan man kan opnå førtidspension ved at fortælle bestemte historier til kommunen.
Politiske svar og kommende stramninger
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad-Bek har varslet stramninger på førtidspensionsområdet for at sikre, at kun berettigede får ydelser. Han understreger, at det ikke handler om at skåne nogen, men om at sikre retfærdighed og velfærdssamfundets bæredygtighed.
Derudover har regeringen indført en arbejdspligt, hvor modtagere af forsørgelsesydelser skal bidrage op til 37 timer om ugen for at modtage fuld ydelse. Selvom dette er et skridt i den rigtige retning, mener kritikere, at det ikke er tilstrækkeligt til at reducere omfanget af overførselsindkomster blandt ikke-vestlige.
Genåbning af sager om førtidspension
Dansk Folkeparti ønsker at genåbne sager om tildelt førtidspension til personer fra afrikanske og mellemøstlige lande, og regeringen har tilkendegivet, at den deler ambitionen. Ministeren understreger dog, at dette ikke udgør en lovgivning med tilbagevirkende kraft, men snarere en rimelig kontrol for at sikre lovligheden af tildelingerne.
Hvordan påvirker dette velfærdssamfundet?
Diskussionen om offentlig forsørgelse til ikke-vestlige borgere berører fundamentale spørgsmål om solidaritet, arbejdsmarkedstilknytning og integration. Når store beløb går til passiv forsørgelse, kan det lægge pres på velfærdssystemets økonomi og skabe social uro.
Det er derfor vigtigt at finde en balance mellem at støtte udsatte grupper og samtidig sikre, at systemet ikke misbruges. At styrke arbejdsmarkedsintegration og forebygge misbrug af førtidspension er centrale elementer i denne balance.
Eksempler på gode integrationsinitiativer
For at mindske afhængigheden af offentlige ydelser er det afgørende at satse på effektive integrationsprogrammer, der kan hjælpe ikke-vestlige borgere ind på arbejdsmarkedet. Her spiller både kommuner, frivillige organisationer og private virksomheder en vigtig rolle.
Et godt eksempel er indsatsen i nogle kommuner, hvor man kombinerer sprogtræning med praktikpladser og mentorordninger. Dette øger chancerne for varig beskæftigelse og mindsker behovet for langvarig offentlig støtte.
Derudover kan innovation inden for teknologi og digitalisering understøtte integrationsindsatsen. På dban.dk kan du læse om, hvordan automatiserede løsninger og AI kan optimere processer, også i offentlige systemer, og dermed potentielt forbedre kontrol og effektivitet.
Konklusion og fremtidige perspektiver
Udgifterne til offentlig forsørgelse blandt ikke-vestlige borgere i Danmark udgør en stor økonomisk udfordring, som kræver både politisk handling og samfundsmæssig opmærksomhed. Stramninger på førtidspensionsområdet og arbejdspligt er skridt mod bedre styring, men det er samtidig nødvendigt at investere i integrationsindsatser, der kan hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet.
Ved at kombinere klare regler, effektiv kontrol og innovative integrationsmetoder kan Danmark bevare sit stærke velfærdssystem og samtidig sikre, at alle borgere bidrager til samfundet. For mere information om bæredygtige løsninger og innovation, se også vores artikel om grønne fremtidsvisioner og bæredygtige teknologier.
